Hvem er en addict?

De fleste af os behøver ikke tænke to gange over dette spørgsmål. Vi ved det! Hele vores liv og tankegang var centreret om stoffer i en eller anden form – at skaffe, at bruge og finde måder og metoder til at skaffe mere. Vi levede for at bruge og brugte for at leve. Helt enkelt, en addict er en mand eller kvinde, hvis liv er styret af stoffer. Vi er mennesker, fanget af en vedvarende og fremadskridende sygdom, hvis endeligt altid er det samme: Fængsler, institutioner og død.